Hvis du skal sælge eller købe en ejendom, kan det være relevant at få opmålt og fastlagt ejendommens skel, så du bedre kan undgå fremtidige nabostridigheder om skellets placering.
I forbindelse med fastlæggelse af skel benytter vores landinspektør de gældende måleoplysninger til skellet. Disse sammenholdes med eksisterende skelmarkeringer og de fysiske grænser på stedet. Som regel vil det registrerede skel være sammenfaldende med ejendommens hegn og hæk og skelpunkter med manglende skelmarkering vil kunne afsættes med officielle skelrør i overensstemmelse med måleoplysningerne.
I nogle tilfælde er der ikke overensstemmelse mellem det registrerede skel og de opsatte hegn og hække omkring en ejendom dermed kan der være en hævdssituation. Ifølge lovgivningen vinder “anden mand” hævd over en ejendom eller en del af en ejendom, hvis der er udøvet en uberettiget råden eller anvendelse af et areal i mere end 20 år. Eksempelvis kan der vindes hævd, hvis hækken ikke er sat i skel og naboen har rådet som ejer over arealet i mindst 20 år. Hvis der kan opnås enighed herom mellem naboerne, kan vi som landinspektører berigtige skellet således, at hækkens placering registreres som skellet mellem ejendommene.
Opmåling af skel foretaget af professionel landinspektør
Hos Robert Jakobsen Landinspektører står vi klar til at udføre alle former for opmåling af skel uanset grundens størrelse. Vi holder til i Farum og Frederiksværk, men hjælper mange kunder i København og hele Nordsjælland med opmåling af skel. Når du vælger at benytte os, får du en professionel landinspektør til at stå for opmåling af skel. Vi har stor erfaring på området og benytter moderne landmålerudstyr, hvilket sikrer dig, at din grund bliver opmålt korrekt, så du har helt styr på, hvor skel er placeret.
Vi kan tilbyde dig:
- opmåling, fastlægning og afsætning af skel med skelpæle omkring din ejendom
- at tage stilling til eventuelle uoverensstemmelser mellem de registrerede skel og den retlige ejendomsgrænse.